Kåre Quist debuterer i succesfuldt radioprogram
Den 46-årige TV Avisen-vært Kåre Quist får lørdag sin debut i debatprogrammet «Mads & Monopolet» på P4.
I den sammenhæng lægger TV-værten slet ikke skjul på, at det er en stor ære for ham at være med i panelet sammen med Ibi Makienok og Fauli til Dauli.
- Det giver en helt særlig slags sommerfugle i maven at skulle indtage pladsen i Monopolet, siger Kåre Quist til BILLED-BLADET.
Kåre Quist hylder radioprogrammet
Det til trods for, at TV Avisen-værten igennem sin karriere har dækket valg, store kongelige begivenheder, breaking news og lavet diverse TV-liveshows.
Kåre Quist vil faktisk gå så langt som til at sige, at programmet er radioens svar på et ridderkors, og han glæder sig til at løse lytternes dilemmaer.
- De vil finde ud af, at selv om jeg blot er 46 år, så har jeg holdninger som bankdirektør Varnæs og humor som grisehandleren fra ”Matador”, siger TV-værten.
Kåre Quist får 1,3 mio. lyttere
Det sidste aspekt mener han nu heller ikke, der kommer bag på TV Avisens faste seere, så her er intet nyt under solen.
Det bliver nu desuden en ny disciplin for Kåre Quist at skulle mene noget foran 1,3 millioner lyttere i forhold til, at han jo ellers er vant til at formidle og stille spørgsmål.
Programmet med Kåre Quist i panelet kan høres fra kl. 9:07 lørdag morgen, og her vil det vise sig, om den populære Mr. News kan løse de små hverdagsproblemer.