26. maj. 2018
Af Karina Didriksen

Kåre Quist fejrede fødselsdag med familien

Kåre Quist med hustruen Tine Røgind og sønnen Carl.
Kåre Quist med hustruen Tine Røgind og sønnen Carl.
Foto: Krestine Havemann
DR-værten Kåre Quist har lørdag travlt med kongelige TV-opgaver, men der blev alligevel tid til at fejre hans egen fødselsdag med hustru og søn.

Hele formiddagen havde Kåre Quist travlt med at sende live fra Amalienborg Slotsplads i anledning af kronprins Frederiks fødselsdag, men bagefter var det hans egen tur til at blive fejret.

DR-værten fylder lørdag 47 år, og fødselsdagen skulle naturligvis fejres af både hustruen Tine Røgind og deres dejlige søn Carl på fire år.

Da kameraerne slukkede, mødtes den lille familie til en frokost på SALT Bar og Restaurant, der ligger et stenkast fra Amalienborg med udsigt over Københavns havn.

Kåre Quist fik blomster af Pia Kjærsgaard

Kåre Quist var i højt humør, og mens solen skinnede, hyggede han sig med familien.

Midt på bordet stod en flot buket blomster, som nyhedsværten tidligere på dagen havde fået i fødselsdagsgave af Pia Kjærsgaard, da hun var gæst i studiet på Slotspladsen.

I aften skal Kåre Quist igen på arbejde. Fra kl. 18.00 kan han ses på DR1 sammen med kollegaen Tine Gøtzsche, hvor de varmer op til gallataffel på Christiansborg.

Læs mere om: