Kåre Quist: Min hyggelige påsketradition

Kåre Quist.
Selv om Kåre Quist, vært på TV Avisen, får en noget anden påske i år, bliver en særlig tradition holdt ved lige.
- Vi kommer til at holde en meget anderledes påske. Jeg skal arbejde mange dage, og min kone, Tine, og vores søn, Carl, er derhjemme, fortæller Kåre Quist til BILLED-BLADET.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Påskeæg i haven
- For at beskytte bedsteforældre og anden familie holder vi os helt isoleret hjemme i vores dejlige hus. Derfor bliver der ikke tale om de store påskefrokoster, men vores tradition med at gemme påskeæg i haven og vores lille skov skal vi helt sikkert holde, siger TV Avisens vært.
- Det går vi meget op i, og Tines faster, som vi er meget tæt på, plejer at være storleverandør af påskeæg, fortæller Kåre Quist.