16. apr. 2021
Af Stine Ramlyng

Store ændringer i tv-programmet Bonderøven

Frank Erichsen alias Bonderøven
Frank Erichsen alias Bonderøven
Foto: DR
DR varsler ændringer i 14. sæson af Bonderøven. Både navn og indhold i programmet bliver fornyet.

Seerne kender ham som Bonderøven, men navnet er Frank Erichsen, og det kommer fans af programmet "Bonderøven" til at høre mere til den kommende tid.

For med sæsonpremieren 4. maj skifter "Bonderøven" navn til "Frank & Kastaniegaarden". En stor ændring for et program, der har heddet det samme gennem 13 sæsoner.

Indholdet bliver også anderledes

Også indholdet i den kommende sæson bliver en smule anderledes.

Kastaniegaarden er stadig Frank Erichsens base, men i de nye sæsoner tager Frank mere væk fra gården for at søge inspiration. Det gør han blandt andet på ture rundt i landet med sin familie, hustruen Theresa Jessing og børnene Johan og Alma.

Sæsonpremiere 4. maj

I sæsonpremieren kan seerne følge Frank, der mener at en flot gavl fortjener et muranker. Han har dog kun et af slagsen, så han må i smedjen. Derudover må et pæretræ uden pærer lade livet for at give plads til en sølvlind, men at grave huller på Kastaniegaarden er en kamp. Og så skal der laves mølleklapper i massevis

Frank Erichsen
Bonderøven alias Frank Erichsen
Foto: Peter Wath/DR

Første afsnit af "Frank & Kastaniegaarden" kan ses 4. maj på DR1 kl. 20 eller på dr.dk/tv.

Man kan se alle de tidligere sæsoner her.

Læs mere om: