15. feb. 2023
Af Karina Didriksen

Kaj fra I hus til halsen: Derfor bliver han kaldt Yesterday

Kaj "Yesterday" Nielsen og kæresten Løkke fra ”I hus til halsen”.
Kaj "Yesterday" Nielsen og kæresten Løkke fra ”I hus til halsen”.
Foto: Matias Brenø Olsson/DR
Lokalfotografen Kaj ”Yesterday” Nielsen kunne opleves i afsnit 8 af ”I hus til halsen” sammen med sin kæreste Løkke.

Onsdag aften kunne seerne møde Kaj "Yesterday" Nielsen i afsnit 8 af ”I hus til halsen” på DR1.

Den 68-årige førtidspensionist og lokalfotograf fra Handbjerg ved Limfjorden drømte om at flytte sammen med sin kæreste, Løkke, i Rødovre, og hans store ønske gik i opfyldelse.

Huset blev solgt blot få uger efter, at eksperterne Søren Vester, Line Franck og Dennis Lindequist havde forladt huset.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-02-15/dr-afsnit-8xbund.jpg
Foto: Matias Brenø Olsson/DR

En god forklaring

”I hus til halsen”-deltageren hedder Kaj Nielsen, men han er i mange år blevet kaldt ”Yesterday” af venner, familie og bekendte.

Og hvorfor er hans kælenavn så ”Yesterday”? Ja, det er der en god forklaring på.

I et interview med Dagbladet Holstebro-Struer fremgår det, at Kaj Nielsen gennem 20 år var DJ på diskoteker og ved private fester.

Han var også tilknyttet lokalradioen Radio Struer, hvor han producerede 300 udsendelser med musik fra 50'erne, 60'erne og 70'erne.

Netop, fordi Kaj Nielsen spillede musik fra gamle dage, fik han af lytterne tilnavnet ”Yesterday”. Og det har hængt fast lige siden.

Fotograferer kirker

Kaj "Yesterday" Nielsen er også lokalfotograf og har blandt andet fotograferet samtlige danske folkekirker.

Det var en interesse, han delte med sin hustru, Marjun, som ulykkeligvis døde af en blodprop i 2018. I dag er det hans nye kæreste, Løkke, som han besøger kirker sammen med.

Kajs mange kirkefotos kan ses på Danmarks største kirkegalleri.

Læs mere om: