Kending fra sidste sæson vender tilbage i X Factor

X Factor 2015

X Factor 2015

Foto: DR

Se Chaimae, der sidste år var med på Remees bootcamp i "X Factor", forsøge lykken igen.

Fredag, 16. januar 2015 - af Helle Skram de Fries

I sidste sæson nåede hun helt til bootcamp med Remee som mentor.

I aften, når DR 1 sender X Factor program tre i den nye sæson, dukker Chaimae igen op til audition.

Hun bliver straks genkendt af de tre dommere, og Remee kalder det et glædeligt gensyn.

Mormor er med i X Factor

Programmet i aften er det sidste audtionsprogram, og Lina Rafn, Remee og Thomas Blackman vurderer deltagere både i København og i Aarhus.

Her møder de blandt andre pigegruppen ”The CC’s” bestående af Cherie på 19 og Christina på 15.

41-årige Sandra bakkes blandt andet op af sit 1-år gamle barnebarn og satser på at blive den første mormor, der vinder X Factor.

Ung mor har mod på sangkarriere

56-årige Finn performer med en dansk sang om kærlighed, som han selv har skrevet.

Vi møder også smukke Sofia, der blev mor for første gang, da hun var 19 og stoppede sin sangkarriere.

Nu er hun 25 og mor til to og har mod på at forsøge at genoptage sangkarrieren.

Ridetræner vil imponere dommerne

Vi møder senere 31-årige Malene, der er ridetræner og synger for sine heste. 

Nu vil hun prøve at imponere dommerne.

Ind på scenen kommer også en 19 årige ung mand, der har rygmarvsbrok og sidder i kørestol og elsker at synge. 

Deltagerne spænder vidt

Han har en masse skønne venner med hjemme fra Frederiksberg.

At X Factor spænder vidt og rammer hele Danmark ses tydeligt på deltagerne, der kommer fra hele landet, og med deres forskellige baggrunde repræsenterer de et bredt udsnit af befolkningen.

I aften møder vi også Emilie på 15, der går på en kristen musikefterskole og fortæller, at hendes tro betyder alt.

Kategorierne bliver afsløret i X Factor

Efter programmet i aften skal kategorierne i næste uge fordeles.

Her vil det afsløres, hvem der får de unge, hvem der får de ældre, og hvem der skal have den svære gruppe-kategori, som det faktisk sidste år lykkedes Thomas Blachman at vinde X Factor med, da hans hjemmelavede gruppe ”Anthony/Jasmin” vandt.

LÆS MERE:
Lina Rafn: X Factor var et chok