Læs også
Kim Bildsøe nyder sommeren med Divya Das
Kim Bildsøe Lassen bor til daglig i London, hvor han arbejder som DR-korrespondent, men når han får ferie, har han planlagt at vende hjem til Danmark.
– Jeg skal holde sommerferie i mit sommerhus i Nordsjælland, fortalte han til BILLED-BLADET under Folkemødet på Bornholm og tilføjede:
- Jeg håber, at jeg kan holde ferie det meste af juli, men jeg ved det ikke helt.
Som korrespondent er det aldrig til at vide, hvornår han bliver sendt ud for at dække en nyhedshistorie.
- Der sker jo simpelthen så meget i London og England i øjeblikket, at det ikke er helt nemt at lave sommerplaner, fortalte Kim Bildsøe Lassen.
Han skiftede jobbet som nyhedsvært på TV Avisen ud med et job som DR-korrespondent i London den 1. december 2016.