13. aug. 2016
Af af Ulrik Ulriksen

Kim Bildsøe og Ulrik Wilbek havde en god dag i OL-badmintonhallen

Ulrik Wilbek, Kim Bildsøe Lassen
Ulrik Wilbek, Kim Bildsøe Lassen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Der er fin opbakning til de danske idrætsfolk overalt, hvor de optræder ved OL i Rio de Janeiro i Brasilien. DR’s Kim Bildsøe Lassen og tidligere håndboldlandstræner Ulrik Wilbek var i den olympiske badmintonhal for at heppe på deres landsmænd.

TV-Avisens vært, Kim Bildsøe Lassen, er i disse dage i Brasilien for at dække De Olympiske Lege i Rio de Janeiro for Danmarks Radio. Arbejdsdagene er lange, og fredag var Kim på job i OL-badmintonhallen. Her fik han i pauserne mellem arbejdsopgaverne tid til at se de danske fjerboldatleter på banen.

Bildsøe i godt selskab

Kim Bildsøe fulgte blandt andre damesinglen Line Kjærsfeldts kamp mod Finlands Vainio. Under kampen havde Bildsøe Lassen på tilskuerpladserne godt selskab af tidligere håndboldlandstræner Ulrik Wilbek. Kim og Ulrik kunne hygge sig med en solid dansk sejr. Det blev i øvrigt til flere sejre på en god dansk dag i badmintonhallen.

Bildsøe: Glæde på en kontant måde

Kim Bildsøe har ikke meget tid til afslapning i Rio, hvor han virkelig har lange arbejdsdage. – Jeg synes, det er sjovt. Det er jo lidt anderledes end det jeg laver til dagligt. Det er sådan umiddelbar begejstring. Det er skuffelse. Det er glæde på en meget mere kontant måde, end når man arbejder med politikere eller andre nyhedshistorier. Jeg synes det er sjovt. Men også krævende. Det er tidligt op og sent i seng hver dag under OL, sagde Kim Bildsøe, da vi mødte ham i mixedzone, lige efter han havde haft fat i et par danske spillere for en kommentar til dagens kamp.

LÆS MERE: Kim Bildsøe Lassen modtog gaver fra en kvindelig seer

Læs mere om: