9. feb. 2019
Af Christinna Braun

Kostumer fra DR-julekalender udstilles på Frederiksborg Slot

Hovedrollerne i ?Theo og den magiske talisman?
Safina Coster-Waldau og Kian Lawson-Khalili spiller hovedrollerne i ”Theo og den magiske talisman”
Foto: Birger Storm
Fra lørdag den 9. februar udstilles kostumerne fra julekalenderen ”Theo og den magiske talisman” på Frederiksborg Slot.

I julen rullede julekalenderen ”Theo og den magiske talisman” over skærmen på DR.

En stor del af julekalenderen foregik i dødsriget Thannanaya, hvor mange magiske væsener i flotte kostumer boede. Blandt andet så man skuespiller Nicolas Bro i rollen som ”Træmanden”, som var den første, man mødte i Thannanaya.

Kostumer og rekvisitter udstilles på Frederiksborg Slot

Nu kan interesserede se eller gense kostumer og rekvisitter fra ”Theo og den magiske talisman”, når de bliver udstillet på Frederiksborg Slot fra den 9. februar.

Nicolas Bro som Træmanden i ”Theo og den magiske talisman”
Nicolas Bro spillede Træmanden i ”Theo og den magiske talisman”. Hans kostume kan ses i udstillingen på Frederiksborg Slot.
Foto: Ulrik Boel Bentzen / DR

- DR vil rigtig gerne åbne lidt for værkstedet og fortælle om, hvordan programmerne bliver til. Det er glædeligt, at universet fra "Theo & Den Magiske Talisman" lever videre, og at flere børn og voksne kan få en ekstra oplevelse – udover det, de allerede har set på TV. Vi håber, at mange vil komme forbi og se dem i Hillerød i februar og marts, siger projektleder i DR Salg Jacob Rold, som har været med til at skabe udstillingen.

Udstillingen af kostumer og rekvisitter fra ”Theo og den magiske talisman” varer foreløbigt frem til den 17. marts.

Se billeder fra den populære julekalender herunder.

Galleri: Theo og den magiske talisman

Læs mere om: