27. okt. 2022
Af Sofie Nymand

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary får selskab af Stormester-stjerne

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik 
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Danskerne kom for alvor på fornavn med ham, efter han deltog i ”Stormester”. Nu skal han optræde for kronprinsparret.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har hovedrollerne lørdag den 5. november, når de går på scenen i Ringsted Kongrescenter for at uddele ”Kronprinsparrets Priser 2022”.

En anden, der også går på scenen i løbet af aftenen, er komiker Heino Hansen, som danskerne for alvor kom på fornavn med, da han medvirkede i TV 2-programmet ”Stormester” i 2020.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Heino Hansen debuterede dog allerede som standupkomiker i 2008, og sideløbende har han gjort sig på tv og som radiovært.

Det er første gang, han skal optræde for kronprinsparret.

Udover komik vil showet også byde på flere musikalske indslag fra blandt andre Swan Lee og Lukas Graham.

Heino Hansen 
Heino Hansen
Foto: Mikael Rieck

”Kronprinsparrets Priser 2022” bliver sendt direkte på DR lørdag den 5. november klokken 21.00.

Læs mere om: