20. nov. 2022
Af Luise Marie Bekker

Lagde du mærke til det? Petrine Agger og hendes datter spiller begge Edith i Carmen Curlers

Petrine Agger.
Petrine Agger.
Foto: Hanne Juul
Petrine Aggers egen datter spiller unge Edith.

Birthes søster i "Carmen Curlers", Edith er lidt stram i betrækket.

Edith, der bliver spillet af Petrine Agger, hundser med de andre kvinder på fabrikken.

I sæsonens sidste afsnit får vi en forklaring på, hvorfor hun er så bitter – hvordan hun er endt alene og barnløs.

Birthe fortæller sin datter, at Edith som ung forelskede sig i en tysk officer.

Hun blev gravid og fik en abort, der gjorde, at hun senere ikke kunne få børn.

I "Carmen Curlers" ser man unge Edith og den tyske officer i et tilbageblik.

Og faktisk er det ikke hvem som helst, der spiller unge Edith.

Det bli'r i familien

Det gør Petrine Aggers egen datter, som hun har med skuespilleren Søren Malling.

– Carla spiller mig i "Carmen Curlers". Jeg vidste, der ville komme sådan et tilbageblik, og jeg foreslog hende, fortæller hun.

For at det ikke skal være nok, er Søren, Petrine og Carla ikke de eneste skuespillere i familien.

Carla, Petrine, Søren og Viilbjørk.
Carla, Petrine, Søren og Viilbjørk.
Foto: Jesper Sunesen

Parrets anden datter, Viilbjørk Malling Agger, kender vi fra "Tinka og kongespillet", hvor hun spiller Falke.

– Og nu er Carla også kommet ind på teaterskolen. Det er faktisk hele familien, på nær Sørens søn, der er i branchen.

Søren har sønnen Hjalte fra et tidligere forhold.

Læs mere om: