
Lagde du mærke til ham? Sara Blædels søn med i ny serie

Lørdag aften tager DR hul på et helt nyt tidsrejseeventyr, når "Tidsrejsen - Arven efter Drago" har premiere på DR1.
Serien er en fortsættelse af julekalenderen "Tidsrejsen 2", der løb over skærmen i december 2024.

Her venter et gensyn med flere karakterer fra julekalenderen såsom Holly, Laurentius og fyrst Drago, men serien byder også på en række nye ansigter.
En af dem bliver spillet af en mand med et særdeles velkendt efternavn.
Sara Blædels søn, Adam Blædel, har således en rolle i "Tidsrejsen - Arven efter Drago" - og allerede i første afsnit dukker han op.


Adam Blædel har tidligere spillet med i serierne "Carmen Curlers" og "Bullshit", mens han også har haft en mindre rolle i "Jagtsæson 2".

Du kan se et nyt afsnit af "Tidsrejsen - Arven efter Drago" de kommende lørdage på DR1.