Lars Hjortshøj bliver radiovært

Fra det nye år vil man efter syv års pause igen kunne høre Lars Hjortshøj i radioen. Han begynder nemlig som ny vært på P4.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Der bliver tale om et nyt fredagsprogram, hvor indholdet endnu er hemmeligt. Og den kommende vært glæder sig.
Som at vende hjem
- Jeg trådte jo mine radio-barnesko i DR og glæder mig på den måde til at vende hjem igen. Lytterne kan dog forvente et program, hvor jeg går i betydeligt større sko, siger Lars Hjortshøj, der nok mest er kendt som komiker og vært på flere tv-programmer.
P4-redakør Lars Daneskov har store forventninger til den nye vært:
- Lars Hjortshøj er ikke bare en af landets sjoveste mænd, han er også en af de bedste radioværter. Det ved enhver, der har hørt ham som vært på Strax og senere som Morgenhyrde på 100FM. Derfor er jeg enormt glad for, at Lars har lyst til igen at lave radio og ikke mindst, at han har lyst til at gøre det på P4, siger Lars Daneskov.
Seneste nyt

Nu er det afsløret: Kate klar til spændende ...

Preben Kristensen nomineret i fornemt selskab ...

20-årig varetægtsfængslet: Ville slå dronning ...

Ulf Pilgaard var en uvurderlig støtte for en bange ...

Efter sygdom og indlæggelse: Kong Harald har fået ...
