Lars Mikkelsen storhitter med Danmarks historie
Danmarks historie er pludselig kommet på alles læber igen. Søndag efter søndag har over én million danskerne siddet klistret til skærmen for at få indblik i historien om Danmark fra stenalderen og frem til den sene middelalder.
Fælles for alle programmerne er fortælleren, skuespilleren Lars Mikkelsen, som pludselig træder ind i de historiske scener og med sin bløde og behagelige stemme gør historien til en spiselig størrelse.
Det synes mere end én femtedel af Danmarks befolkning om - og blandt danske familier er det nærmest blevet en tradition, at søndag aften står i historiens tegn.
Igennem ti programmer – fem i foråret og fem i efteråret – har DR inviteret seerne med på en fælles og fascinerende rejse tilbage til fortiden og ind i samtiden.
I det sidste af forårets frem programmer får seerne indblik i den sene middelalder. En periode fra 1350-1526, hvor Danmark forvandler sig fra en splittet nation til en stormagt.
Og også en tid, hvor Danmark får landets første kvindelige i dronning, Margrethe den 1. Danskerne i middelalderen bliver dog også udfordret på sygdom og død, da den sorte død rammer en i forvejen hårdtprøvet befolkning.
Lars Mikkelsen høster stor succes
Ikke kun med det historiske program har skuespiller Lars Mikkelsen succes. I marts modtog han en Bodil-statuette for sin rolle i filmdramaet "Der kommer en dag". Han er verdensberømt for sin rolle som russisk præsident i hitserien "House of Cards" med bl.a. Kevins Spacey, og så er han i øvrigt gift med den skønne skuespiller Anette Støvelbæk.
LÆS MERE: Lars Mikkelsen om historisk værtsrolle: En drøm er gået i opfyldelse.