3. okt. 2025
Af Pelle Rigtrup

Lasse fra Gift ved første blik ærgrer sig: Sandheden blev ikke vist på tv

Dorthe og Lasse i "Gift ved første blik".
Dorthe og Lasse i "Gift ved første blik".
Foto: Brian Licthenstein/Snowman Productions
Annonce
Først var det en lettelse for Lasse, at det ikke blev vist i "Gift ved første blik", men nu ærgrer det ham faktisk.

Det startede som et eventyr for Lasse og Dorthe i "Gift ved første blik", men de seneste afsnit er den lyserøde sky, som de svævede på, blevet erstattet af en mørk sky, der nu hænger over parret.

Især Dorthe er blevet i tvivl.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

En tvivl, der blandt andet er opstået efter et besøg i Lasses lejlighed, hvor der ikke var ryddet op.

I kølvandet på den episode har både Lasse og Dorthe været udsat for en del kritik og kommentarer i medier og på sociale medier.

Lasse og Dorthe i det seneste afsnit af "Gift ved første blik".
Lasse og Dorthe i det seneste afsnit af "Gift ved første blik".
Foto: Snowman Productions

Og de kritiske kommentarer mod Dorthe får nu Lasse til at reagere.

For da Dorthe besøgte hans lejlighed, fik seerne ikke et retvisende billede af, hvordan der så ud.

Det blev således ikke vist i "Gift ved første blik", hvor rodet der egentlig var i lejligheden, hvilket i første omgang var en lettelse for Lasse, men nu ærgrer han sig.

- Jeg var først glad for, at tv-produktionen ikke viste alt mit rod. Men når der kommer så mange reaktioner, og Dorthe bliver skudt i skoene, at hun er snæversynet, så ærgrer det mig, at de ikke viste det, fortæller han til BILLED-BLADET.

Lasse fortæller desuden, at parret under eksperimentet har mange snakke om struktur og orden, men at det er svært for ham at vise, at han har styr på tingene, når parret ikke har mulighed for at bo sammen, da de har børn på forskellige tidspunkter.

Annonce

- Problemet bliver, at jeg ikke kan vise hende andet, end det hun tror. Jeg kan sige og love hende en masse ting, men når jeg ikke kan bakke ordene op med handling, så er det svært for mig at lægge låg på hendes tvivl.

Trods Dorthes tvivl hyggede parret sig i hinandens selskab i det seneste afsnit.
Trods Dorthes tvivl hyggede parret sig i hinandens selskab i det seneste afsnit.
Foto: Snowman Productions

Om Lasse og Dorthe genfinder gnisten og bliver sammen, får vi svar på i næste uge, når det sidste afsnit af dette års "Gift ved første blik" ruller over skærmen. Det er som altid klokken 20.00 på DR1 eller fra morgenstunden på DRTV.

Mere om: