7. mar. 2014
Af Karina Didriksen

Lina Rafn: Det skal jeg prøve før jeg dør

Lina Rafn.
Lina Rafn.
Foto: Lars H. Laursen
”X Factor”-værten er ikke i tvivl om, hvad hun vil gøre, når hun bliver gammel nok.

Hvis der er én ting, som Lina Rafn skal nå at prøve, mens hun lever, så er det at tage stoffer. Det svarer hun prompte på et spørgsmål fra Eurowoman.

- Coke! Men jeg vil ikke nu. Jeg skal være så gammel, at det kan være lige meget. Ikke fordi jeg tror, jeg dør. Bare fordi jeg har set for mange miste lysten til musikken og festen uden coke, og der er jeg ikke parat til at ende, siger Lina Rafn til Eurowoman og tilføjer:

- For mig er musik stadig magisk og noget af det mest livgivende, der findes. Gerne med en lille skid på.

Den største misforståelse

I interviewet svarer den 37-årige sangerinde også på spørgsmålet om, hvad der er den største misforståelse, som offentligheden har om hende.

- At sex fylder meget i mit liv. Jeg tænker ikke på mig selv som en sexkilling. Det står i hvert fald langt nede på listen over de ting, jeg tænker om mig selv, fastslår Lina Rafn.

Læs mere om: