Lina Rafn og Remee gør status før X Factor-premieren
Lina Rafn er ikke i tvivl - det har været en ekstraordinært hård omgang auditions i denne udgave af ”X Factor”.
- Det har været en rutsjebanetur af de helt store, at være igennem de her audition-dage, især dagene i Aarhus var helt utroligt prøvende, fortæller Lina Rafn til DR kort tid efter hun har været i ”X Factor”-studiet”
- Jeg er simpelthen så udmattet. Jeg føler, at min hjerneaktivitet er lavere end jeg nogensinde kan huske den har været. Nøj hvor har vi hørt mange!
For Remee er det ikke en meget anderledes oplevelse han sidder tilbage med, men han fremhæver dog noget positivt.
- Der sker jo mange sjove ting imellem dommerne under det hele. Man griner rigtigt meget, og havde vi ikke haft humoren, så tror jeg heller ikke, at vi kunne have klare det!
Krisestemning blandt dommerne
- Lige nu har jeg lyst til at sige op, og aflevere mit honorar tilbage, fortæller Lina kort før årets første krisemøde indledes for rullende kameraer. Og Remee er enig:
- Det er kritisk på et meget højt plan! Jeg har aldrig oplevet noget lignende!
Den nye sæson af ”X Factor” skydes i gang på fredag den 3. januar kl. 20.