Lina Rafn vil på ferie med sin lille datter
Lina Rafn glæder sig til "X Factor"-finalen i aftenen, men hun glæder sig også til at få en lille smule fri efter det lange "X Factor"-forløb.
- Det har været rigtig spændende og en super god sæson, men det er også et hårdt forløb rent arbejdsmæssigt. Nu skal jeg selv i gang med noget sangtræning, men inden kunne jeg godt tænke mig at stjæle min mor og min datter med på en ferie. Kasper (Linas mand Kasper Pertho, red.) er begravet i arbejde, så han får i hvert fald ikke tid, men det kunne væres skønt med sådan en tøsetur med min datter Carmen og min mor, fortæller Lina Rafn til BILLED-BLADET.
Dubai dur ikke
Den travle X Factor dommer har allerede researchet på et feriested med varme og bademuligheder.
- Jeg er ikke overbevist om, at Gran Canaria er sikkert nok i forhold til varme.
Og eftersom Carmen skal rende rundt i bar Rafn "røv og tissekone", som Lina udtrykker det, så dur Dubai heller ikke
- Det tror jeg ikke, små piger må der, selvom hun kun er fire år, lyder det fra Lina.
Lige nu er hun fuldt fokuseret på finalen i aften - og uanset hvordan det går med hendes deltager, 16-årige Henriette Haubjerg fra Brande, så er Lina klar til at hjælpe det unge sangtalent videre efter "X Factor".
Men først vil hun gerne lige på en badeferie i april eller maj.