16. jul. 2015
Af af Helle Skram de Fries

Lina Rafns afløser i X Factor skal findes inden august

Lina Rafn
Lina Rafn har valgt at stoppe som dommer i talentprogrammet "X Factor".
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Efter den garvede "X Factor"-dommer, Lina Rafn, har meddelt, at hun ikke sidder i dommerpanelet i næste sæson, står alt åbent.

Manager, Michael Guldhammer, bekræfter overfor BILLED-BLADET, at Lina Rafn ikke kommer til at sidde ved dommerbordet, når niende sæson af "X Factor" starter i januar.

Der er hverken drama eller uoverensstemmelser i den beslutning.

-Jeg har en akustisk turné med Infernal, som spiser hele mit efterår, og det er dér, alle auditons og bootcamps og øvrige optagelser ligger, lyder forklaringen fra Lina Rafn, der samtidig konkluder, at hun ikke kan være to steder på én gang.

LÆS MERE: Lina Rafn vakler mellem sin egen karriere og "X Factor"

Lina Rafn vil blive savnet

DRs sundeholdningschef, Jan Lagermand Lundme, er ked af at skulle undvære Lina Rafn.

-Hun er fantastisk, og vi har været utrolig glad for hende. Men jeg har fuld forståelse for hendes beslutning, og jeg kan også mærke, at det her giver noget ny energi, fortæller Jan Lagemand Lundme til BILLED-BLADET.

Hvordan det nye dommerpanel kommer til at se ud står, ifølge underholdningschefen, hen i det fuldkommen uvisse.

Mange vil afløse Lina Rafn

-Vi caster både mænd og kvinder. Det er ingen hemmelighed, at der er rigtig mange, der gerne vil.

Om Remee og Thomas Blachman er sikret et plads, kan Jan Lagermand heller ikke sige.

-Alt står åbent, men de to står da meget højt på listen. Det er selvfølgelig ikke hvem som helst, der kan komme i betragtning. Man skal have rigtig meget forstand på musik. Og så er der også meget pædagogik i mentorarbejdet.

Castingen starter i august

Præ-castningen af de nye "X Factor"-deltagere til den nye sæson starter i august.

-Så inden da skal vi have fundet de tre dommere. Og jeg kan love, at det bliver fantastisk, forsikrer Jan Lagermand Lundme.

Læs mere om: