14. okt. 2012
Af af Trine Fisker, SØNDAG, Aller media

Line Gertsen: Nu slipper jeg for de gamle grise

Line Gertsen
Line Gertsen
Foto: Thomas Frydkjær/DR
I starten af januar fylder Line Gertsen 40, men i stedet for at ærgre sig over at fylde rundt, så ser hun tværtimod fordele ved at nærme sig de 40.

De fleste danskere har mødt Line Gertsen, når de har været en tur forbi DRs nyhedsudsendelser. Her har hun siden januar 2008 været fast vært, og siden september i år har hun skiftet værtsstolen ud med rollen som korrespondent for den undersøgende journalistik i DR Nyheder.

Og det er ikke det eneste skifte i hendes liv. I starten af det nye år - mere præcist den 13. januar - går hun fra at være i 30'erne til at være i 40'erne.

Men som mange andre kvinder er hun ikke utilfreds med at nærme sig de 40.

- Ved du, hvad det gode er ved at nærme sig de 40, spørger hun i et stort interview i ugebladet SØNDAG, mens hun selv fortsætter med svaret:

- Det er, at man slipper for alle de gamle grise! Jeg synes da, at jeg i min tid har mødt en del af de dér gamle grise. Og dem savner jeg ikke. Det er cool, at der ikke længere står en stor, tykvommet mand og siger: »Hva' sååå?«, og hvor man bare tænker: »Hallo, du er gift, du har tre børn, hvad f… har du gang i? Jeg er 22 år, jeg er ikke interesseret i dig!« Det er befriende at slippe for de mænds attrå. Den har jeg aldrig kunnet bruge til noget, siger hun.

Læs mere om: