Lise Rønne om Blachman: På mange måder er vi meget ens
Lise Rønne har i fire sæsoner af DR’s ”X Factor” guidet tusindevis af håbefulde talenter gennem auditions, bootcamps og liveshows.
Men det er ikke kun deltagerne, Lise Rønne har skullet holde styr på. Også dommerne – og her har særligt Thomas Blachman, der som den eneste dommer har været med i alle sæsonerne af ”X Factor”, været en smule ustyrlig.
Sagde ja på grund af Blachman
Men faktisk var det netop det faktum, at det er Thomas Blachman, der står bag DR’s nye fredagsunderholdningsprogram ”Mentor”, der fik Lise Rønne til at takke ja til at være vært med det samme.
- Meget fordi det er Thomas Blachman, der er idémanden bag, siger hun storsmilende.
Er Blachman ikke en overvældende mundfuld?
- Folk tror måske, at Blachman og jeg er hinandens modsætninger. Men på mange måder er vi meget ens. Blachman er et af de blødeste, kærligste og varmeste mennesker, jeg kender, siger Lise Rønne til SØNDAG.
Vi er slet ikke så forskellige
Og selv om man måske umiddelbart synes, Lise Rønne og Thomas Blachman er forskellige, så er det slet ikke tilfældet, forklarer Lise Rønne.
- Jeg selv kan – i modsætning til hvad folk sikkert forestiller sig om mig – rigtig godt lide, når noget ridser og provokerer og går imod strømmen. Det synes jeg er fantastisk befriende. Så vi er slet ikke så forskellige. Jeg opfatter da også Blachman som en god ven, siger Lise Rønne.
LÆS OGSÅ:
- Gense de smukke kjoler, Lise Rønne havde på som vært for X Factor, og få svaret på hvorfor hun afviser at blive X Factor-vært igen – på søndag.dk (link fjernet)
- En anden populær DR-vært er Louise Wolff fra ”Aftenshowet”. På søndag.dk fortæller hun, hvordan hun begyndte som praktikant og endte som TV-vært (link fjernet)