4. dec. 2009
Af af Ken Richter
Lise Rønnes sidste fest inden barsel
Lise Rønne
Foto: Ole Bjørk
Den sympatiske TV-værtinde Lise Rønne mødte op til DR's store julefrokost i et herligt julehumør.
Lise Rønne er begyndt at tælle ned, til hun føder en dreng i marts. Hun har termin 7. marts - kun tre uger før kollegaen fra "Aftenshowet", Sisse Fisker, der også venter en dreng.
- Hvis jeg er lidt langsom, og Sisse er lidt hurtig, så kan det være, vi føder samtidig.
I fredags var både hun og Sisse Fisker kommet op på de høje hæle for at deltage i DR's store julefrokost, som blev holdt i det store DR-Byen.
- Jeg har både dele-forældre og dele-svigerforældre, så min jul skal gå med at besøge familie, familie og familie. Men jeg kan godt lide det, så det er helt okay. Jeg er typen, der altid romantiserer julen lidt, så jeg kommer altid for sent i gang. Men i år har jeg bagt småkager for første gang.