3. feb. 2009
Af af Signe Ravn

Livvagterne-forfattere er stolte af serien

Peter Thorsboe og Mai Brostrøm
Peter Thorsboe og Mai Brostrøm
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Trods kritik af serien er forfatterne bag DR’s nye drama godt tilfredse med resultatet.

Peter Thorsboe og Mai Brostrøm har stået bag både 'Rejseholdet' og 'Ørnen', og nu står de bag søndags-seermagneten 'Livvagterne'. Men selvom TV-anmelderne de sidste par uger har været utilfredse med spændingsniveauet i serien, er forfatterne godt tilfredse med forvaltningen af deres manuskripter.

"Den er da meget god. Vi kan næsten sige, vi er stolte af den. Det er et stort ord, men jo: Vi er stolte af den," siger Peter Thorsboe til Ekstra Bladet, men indrømmer dog, at personerne denne gang er mere distancerede, end hovedpersonerne i 'Rejseholdet' var det.

"Det går altid et stykke tid, før man lærer dem at kende, og vi lukker bevidst lidt langsommere op for deres indre liv for ikke at spille samtlige kort på én gang. Bare vent, du skal nok blive overrasket," lover Mai Brostrøm i avisen.

Læs mere om: