13. sep. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Luna fra Gift ved første blik: Man skal ikke have ondt af mig

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/lunagift.jpg
Foto: Martin Høien og DR
I torsdagen afsnit af "Gift ved første blik", fik Luna noget af en overraskelse, men det er ikke noget, der har slået hende ud.

Det gik ellers så godt mellem Luna og Anders, efter de blev ”Gift ved første blik”, men i torsdagens afsnit tog deres forhold noget af en drejning, da Anders fortalte Luna, at han syntes, det var gået for stærkt.

Heldigvis ikke forelsket i ham

En hård omgang for Luna, der i afsnittet var slået helt ud. Hun havde derfor også forberedt sig og set torsdagens afsnit flere gange, inden det blev vist på landsdækkende tv.

- Når man ser det igen, bliver jeg ramt på den, jeg er, hvor jeg er mest sårbar. Jeg tør ikke tænke på, hvis jeg også havde været forelsket i manden. Så havde jeg været indlagt, fortæller hun til BILLED-BLADET om sine oplevelser på bryllupsrejsen.

Følelserne ændrede sig på et splitsekund

I de første dage var der masser kys og kram mellem det nygifte par, men det var for Luna som om, at det ændrede sig på et splitsekund.

Inden parret rejste til Frankrig på bryllupsrejse, var de hjemme hos Lunas forældre, og på vej dertil snakkede de to om fremtiden.

- På vej til min mor og far siger jeg: ”Hvis det her går godt, er jeg villig til at tage dit efternavn”. Det er en stor ting for mig. Så siger han: ”Nååååh, så tager jeg også dit,” fortæller Luna, der ikke på daværende tidspunkt havde nogen fornemmelse af, at Anders syntes, det gik for stærkt.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0343039_1.jpg
Foto: DR

Sådan må man ikke behandle andre

Det fik han dog fortalt på den første morgen af deres bryllupsrejse. Ifølge Luna var det en voldsom oplevelse, idet Anders får puffet hende væk og sagt det meget højt og lige ind i hovedet på hende.

- Det er hans adfærd, da han siger det. Den er frygtelig. Sådan må man ikke behandle andre mennesker, fortæller Luna om episoden, der førte til, at hun endte i et sort hul.

Seerne skal ikke have ondt af mig

Alligevel ønsker Luna ikke, at seerne skal have ondt af hende.

- Det har alle, det hader jeg. Du snakker med en mor, der har opfostret to børn. Men jeg har et stort, blødt, blødende hul i min krop, og det hedder kærlighedsrelationer.

- Nu har jeg prøvet alt, og det skal man heller ikke have ondt af, understreger Luna, der heldigvis ikke har ladet sig slå ud af at se sig selv helt nede i kulkælderen på landsdækkende fjernsyn.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0342985_2.jpg
Foto: Nicolas Cosedis

Har ikke fortrudt sin medvirken

- Jeg er nået til et sted nu, efter at være blevet filmet og have set mig selv på tv, hvor jeg godt kan se, at jeg er en ret dejlig 52-årig kvinde, siger Luna, der trods oplevelserne på bryllupsrejsen ikke har fortrudt, at hun meldte sig til programmet.

- Jeg har haft en god oplevelse med min familie, børn og venner i det – både før og efter.

Se hvordan det går Anders, Luna og alle de andre par hver i ”Gift ved første blik” hver torsdag på DR1.

Se alle deltagerne i dette års Gift ved første blik" i galleriet herunder:

GALLERI: Her er parrene fra Gift ved første blik 2019

Læs mere om: