Lykkelig Lise Rønne skal være mor igen
- Jeg er i 15. uge, og jeg er ovenud lykkelig, lyder det fra Lise Rønne, der overfor BILLED-BLADET afslører, at hun er gravid. Graviditeten er helt planlagt, og fødslen af den kommende ønskebaby er sat til slutningen af august. Lise Rønne og hendes 34-årige kæreste, Mikkel Lucas Overby, er i forvejen forældre til lille Nelson på to.
- Det er både skønt, men også mega hårdt at have et lille barn, men vi nåede en følelse af at nu har vi lysten og overskuddet til at få et barn igen. Og Nelson vil så være to et halvt, når han bliver storebror., fortæller Lise Rønne - og tilføjer:
- Vi glæder os helt vildt, og det kommer ikke til at influere på mit værtsjob i "X Factor" i denne sæson - selvom jeg har været meget hårdere ramt af kvalme denne gang.
Lise Rønne og kæresten ved ikke hvad køn deres kommende barn har, og er lige lykkelige, uanset hvad det bliver.
-Vi ønsker os bare et sundt og raskt barn og føler os meget privilegerede over at skulle være forældre igen.