Mads Brügger fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder
- Kære alle, jeg er dags dato blevet fyret af radiodirektør Jørgen Ramskov på grund af uoverensstemmelser i ledelsen - også kaldet "samarbejdsvanskeligheder". Det skal ikke være nogen hemmelig, at der har været uenighed om, i hvilken retning Radio24syv skal bevæge sig, og den kurs, jeg har kæmpet for, har tilsyneladende tabt i dag. Jeg kan ikke uddybe denne problematik, men vil gerne slutte af med at sige tak til alle de dygtige mennesker, jeg har arbejdet sammen med på Radio24syv, og jeg ønsker kanalen alt det bedste. Og så er der ikke mere Interne Affærer i denne ombæring :-)
Sådan kan man mandag læse på Mads Brüggers Facebookprofil, og fyringen bekræftes af radiodirektør Jørgen Ramskov.
Mads Brügger er blandt andet kendt for at tage kontroversielle midler i brug for at lillustrere en historie - senest da han via en rolle som konsul afslørede massiv korruption i Afrika. Han blev ansat som kanalchef for Radio24syv i 2011.