27. dec. 2016
Af Niels Burgos

Mads Steffensen og Ulla Essendrop sammen for at samle ind til børn, der sulter

Mads Steffensen, Ulla Essendrop
Mads Steffensen, Ulla Essendrop
Foto: DR
De to værter Ulla Essendrop og Mads Steffensen danner par på skærmen, når DR1 den 4. februar blænder op for Danmarks Indsamling 2017.

”Intet barn må sulte” er overskriften på det store indsamlingsshow ”Danmarks Indsamling 2017”, som sendes på DR1 lørdag 4. februar.

Og her er Ulla Essendrop og Mads Steffensen værter, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Millioner af børn lider af underernæring, og derfor er det bekæmpelsen af sult blandt børn, der er temaet, når Danmarks Indsamlingen 2017 sparkes i gang.

12 af Danmarks største humanitære organisationer og DR samler ind til 12 konkrete projekter, der bekæmper sult blandt børn.

Og Ulla Essendrop og Mads Steffensen styrer så slaget, når ”Danmarks Indsamlingen” for 11. gang kulminerer i et kæmpe TV-show på DR1 lørdag 4. februar.

Masser af måderat samle ind på

I år sætter indsamlingen fokus på de fatale konsekvenser det har, når børn sulter.

I januar og den første uge i februar kommer der masser af historier, auktioner og konkurrencer, der støtter indsamlingen. Og det hele kulminerer så med det store indsamlingsshow på DR.

De 12 deltagende organisationer er:

ADRA Danmark, Børnefonden, Care Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Oxfam IBIS, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, Røde Kors, SOS Børnebyerne og Unicef Danmark.

LÆS MERE: Ulla Essendrop: Det betyder meget, at Jimmy bakker mig op

Læs mere om: