30. dec. 2020
Af Karina Didriksen

Mads Steffensen siger farvel: Hvem bliver ny vært på Kender du typen?

Flemming Møldrup, Mads Steffensen og Anne Glad.
Flemming Møldrup, Mads Steffensen og Anne Glad.
Foto: Conny Kaalund O'Carroll/DR
Mads Steffensen stopper som vært på DR, og det betyder, at ”Kender du typen?” skal have en ny vært.

Mads Steffensen har i mange år været en af DR’s mest populære værter, men nu har han valgt at søge nye veje.

Siden 2012 har han stået i spidsen for ”Kender du typen?”, men nu er det slut, og livsstilseksperterne Anne Glad og Flemming Møldrup skal have en ny kollega.

DR skriver i en pressemeddelelse, at programmets nye vært bliver meldt ud i det kommende år.

Der skal også findes en ny vært til DR-programmet ”Alle mod 1”.

Glæder sig til fremtiden

- Jeg har været vært på næsten 170 udgaver af ”Kender Du Typen?” og masser af fredagsunderholdning og store shows, siger Mads Steffensen til DR og fortsætter:

- Nu skaber jeg et andet arbejdsliv, og jeg glæder mig til det nye, jeg skal i gang med. Tak til alle, fordi I så og lyttede med. Og tak til DR, som altid vil være noget særligt for mig.

I ”Kender du typen?” har Mads Steffensen arbejdet sammen med Anne Glad i otte år og med Flemming Møldrup siden 2015.

Læs mere om: