22. okt. 2023
Af Luise Marie Bekker

Marc er Axel Byvangs højre hånd i Carmen Curlers: Her har du set skuespilleren før

Peter Zandersen spiller Marc i "Carmen Curlers".
Peter Zandersen spiller Marc i "Carmen Curlers".
Foto: Tine Harden / DR og Hanne Juul
Peter Zandersen spiller Marc i "Carmen Curlers", og du har helt sikkert set ham før.

Kigger du også på Axel Byvangs højre hånd i ”Carmen Curlers”, Marc, og synes, du har set ham et sted før?

Peter Zandersen, 39, blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2012 og har medvirket i et hav af tv-serier, blandt andre ”Dicte”, ”Bedrag”, ”Rita”, ”Herrens Veje”, ”Sygeplejeskolen”, ”Hånd i hånd”, ”Sommerdahl” og ikke mindst Netflix-serien ”Sygeplejersken”, hvor han spillede overlæge Niels Lundén.

 Peter Zandersen som Niels Lundén i "Sygeplejersken".
Peter Zandersen som Niels Lundén i "Sygeplejersken".
Foto: Tommy Wildner/ Netflix

"Sygeplejersken" kan stadig ses på Netflix.

Det er en magtkamp

Marc var i første sæson af ”Carmen Curlers” bankrådgiveren, der gav Axel et vigtigt lån, men afviste Birthe, da hun også ansøgte om et.

Her i anden sæson sidder han i ”Carmen Curlers”’ direktion.

Så ligesom Marc er skuespilleren Peter på vej op.

Peter Zandersen løfter sløret for, hvad der sker med Marc her i anden sæson.

– Marc vil gerne være den, der er tættest på Axel. Det er en magtkamp, og alle vil gerne klæbe sig op ad ham med magten. De har ikke selv den der x faktor, som Axel har, så det er det bedste, de kan gøre, siger Peter Zandersen om rollen som Marc.

Mændene i Carmen Curlers' ledelse kæmper om at være tættest på Axel Byvang.
Mændene i Carmen Curlers' ledelse kæmper om at være tættest på Axel Byvang.
Foto: Tine Harden / DR

Læs mere om: