Masser af drama i den nye sæson af Arvingerne

Arvingerne

Carsten Bjørnlund, Marie Bach Hansen, Mikkel Boe Følsgaard og Trine Dyrholm (fra venstre) er arvingerne. 

Foto: Hanne Juul

Arvingerne har sluttet fred med hinanden, men står foran nye udfordringer i sæson 3, der har premiere den 1. januar.

Mandag, 5. december 2016 - af John Lautrup

Arvingerne, de fire søskende, har efter megen tumult i de to første sæsoner sluttet fred med hinanden i tredje og sidste sæson, der har TV-premiere på DR1 den 1. januar kl. 20. 

Men dermed ikke sagt, at alt er idyl mellem familiemedlemmerne på Grønnegaard. I den nye sæson kommer næste generation på banen, især i skikkelse af Frederiks (Carsten Bjørnlund) og Solveigs (Lene Maria Christensen)  datter, Hannah, spillet af Karla Løkke.

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

Hård prøve for familien

Hun går kunstnervejen, ligesom sin farmor, Veronika, og faster Gro (Trine Dyrholm) hjælper hende med at realisere et kunstprojekt, der løber helt af sporet. Mere skal ikke afsløres her, andet end at hele familien igen bliver sat på en hård prøve. Også Emil (Mikkel Boe Følsgaard), som prøver at finde sig selv på Grønnegaard og i øvrigt har nok at gøre med at passe lille Melody, Thomas' datter. Alt i mens Grønnegaards enearving, Signe (Marie Bach Hansen), udover at lægge husly til både Emil og Hannahs kunstnergruppe prøver at få sit økologiske landbrug op at stå og blive gravid med sin kæreste, Aksel.

Anden sæson af "Arvingerne" var det mest sete TV-program i Danmark i 2015 med over 1,5 millioner senere. Serien er solgt til 40 lande og skal genindspilles i USA.   

LÆS MERE: "Arvingerne"s forfatter drømmer om serien om natten

- DR