13. dec. 2016
Af af Lisbeth Grube

Mette Bluhme Rieck ny på Aftenshowet

Mette Bluhme Rieck
Mette Bluhme Rieck
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Den populære TV-pige Mette Bluhme Rieck træder til som barselsvikar for Lise Rønne

Mette Bluhme Rieck bliver ”delebarn” i det nye år – på TV. Det seneste år har hun serveret sportsnyhederne på DR Sporten, men fremover skal hun både være vært på sportsudsendelser og i ”Aftenshowet”. Lise Rønne skal nemlig på barsel.

Mette Bluhme Rieck glæder sig til sit nye delejob:

– Da jeg startede på Sporten sidste år, havde jeg aldrig lavet live-TV før og anede ikke, om det var noget for mig. Men jeg er faldet pladask for det og er vild med den nerve og den forbindelse, jeg føler til seerne, når vi er sammen om øjeblikket, mens det sker, siger hun i en pressemeddelelse.

"Aftenshowet" er et skønt sted

– ”Aftenshowet” er et skønt sted, hvor den store aktuelle dagsorden møder folks dagligdag, og hvor der både er plads til de helt tunge emner, men også til det smalle, skæve og sjove – afhængigt af hvad der optager danskerne... Alt i alt er det en herlig omgang bland selv-slik, og dét kan man aldrig rigtig få for meget af, hvis du spørger mig, siger Mette, der har sin første aftenvagt den 11. januar.

Værtsholdet på ”Aftenshowet” i 2017 består dermed af Mark Stokholm, Mikkel Fønsskov, Ulla Essendrop, Mette Bluhme Rieck og Ditte Haue. Ditte Haue er dog på nye optagelser med ”Sporløs” i årets første fire måneder.

LÆS MERE: Mette Bluhme Rieck: Kasper og jeg passer rigtig godt sammen

Læs mere om: