12. aug. 2018
Af Karina Didriksen

Mette Bluhme Rieck: Sådan var det at blive mor

Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen.
Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen.
Foto: Lars H. Laursen
Mette Bluhme Rieck har både grædt og grinet, efter at hun og kæresten Kasper Nielsen fik sønnen Viggo.

Mette Bluhme Rieck og kæresten Kasper Nielsen blev forældre til sønnen Viggo for snart to måneder siden, og DR-værten har efterhånden vænnet sig til morrollen.

- Det er gået rigtig godt, men jeg har været igennem alle de følelser, som man går igennem, fortalte DR-værten til BILLED-BLADET til premieren på Zirkus Nemo og tilføjede:

- Jeg startede med at sidde og tude i sofaen de første par dage, så var der en uge, hvor han var umulig, og jeg troede, han havde kolik, men så fandt jeg ud af, at han bare er en helt almindelig baby!

Sønnens første smil

35-årige Mette Bluhme Rieck følger sønnens udvikling nøje, og for nyligt fik hun sig en glædelig overraskelse.

- Han sendte et smil for første gang i sidste uge, og så glemmer man jo alt det, man har været igennem, fortalte ”Aftenshowet”-værten med et smil.

Mens Viggo er hendes første barn, har kæresten i forvejen en søn og en datter.

- Jeg kan godt mærke, at Kasper har et andet tag på det, lød det fra den nybagte mor.

Læs mere om: