20. mar. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Mette efter Alene i vildmarken: Overvældet over seernes reaktioner

Mette Mortensen fra "Alene i vildmarken"
Mette Mortensen fra "Alene i vildmarken"
Foto: Peter Grosen
Mette Mortensen måtte nøjes med en andenplads i "Alene i vildmarken", men på blandt andet de sociale medier bliver hun hyldet som en vinder.

Flere end 860.000 fulgte i sidste uge den nervepirrende finale i ”Alene i vildmarken”, hvor det til sidst var Falkemanden Flemming, der blev hentet af familien og dermed også kunne lade sig hylde som vinder.

Han var oppe mod Mette, som i den grad var en værdig modstander. Og selvom hun måtte nøjes med andenpladsen, har hun også fået en velfortjent hyldest.

- Der var én, der skrev til mig: Det er den flotteste andenplads, jeg nogensinde har set nogen vinde, fortæller Mette Mortensen om nogle af de mange beskeder, hun har modtaget.

Mette prøver at svare alle

- Det er helt overvældende. Jeg sidder og kæmper en lille kamp for at anerkende alle de hilsner, der kommer i mail og indboks. Det er ikke muligt at nå, men jeg prøver. Det er kun positive beskeder.

- Der er rigtig mange, der anerkender og roser Flemming, og det har han fuldt fortjent. Men jeg får anerkendelse for, at jeg også er en vinder, fortæller Mette, som gennem programmerne især har imponeret seerne med sin flotte hytte.

Læs mere om Mette og Flemming og se før- og efterbillederne af deres vilde vægttab i BILLED-BLADET nr. 12, der er på gaden torsdag den 21. marts.

Læs mere om: