27. jan. 2017
Af Lene Skaarup

Morten fra X Factor: Det er helt vildt

Morten fra X Factor
Morten fra X Factor
Foto: DR
26-årige Morten fra Odder sikrede sig foreløbig en stol under aftenens udgave af ”X Factor”, og det var med stor opbakning fra hele dommertrioen.

De unge solisters fem stole er besat, og turen er nu kommet til solisterne over 23.

I aftenens udgave af ”X Factor” var det særligt 26-årige Morten fra Odder, der fik dommertrioen med Mortens coach Remee i spidsen helt op af stolene. Og det var på trods af et mindre kiks under udførelsen af Mortens sang.

- Det er helt vildt at være med i ”X Factor”, og selv om det ikke gik helt efter planen, så fandt jeg modet frem, fordi der var så mange mennesker, der var mødt op for at høre os alle sammen synge, fortæller Morten til BILLED-BLADET.

Morten fra X Factor: Det har afhjulpet min generthed

Allerede til sin audition fortalte Morten, at han er meget genert, men at det forsvinder, når han får lov til at synge. Og efter sin optræden foran et publikum til ”5-chair-challenge” kan Morten nu mærke, at det har afhjulpet en del af genertheden.

- Jeg var nervøs og rystede lige inden, men da jeg kom op på scenen, var det som om, jeg glemte alt det. Det har også fjernet noget af min generthed. Ikke bare når jeg synger, men jeg kan også mærke en forskel i min hverdag. Jeg er blevet mere glad, fortæller Morten.

LÆS MERE: Daniel fra X Factor: Glad for at blive bekræftet

Læs mere om: