Nicolas Bro fra Broen III: Min bedste ven er svensker

Nicolas Bro.

Nicolas Bro.

Foto: Birger Storm
Skuespilleren Nicolas Bro havde ikke noget problem med at skulle spille over for de skandinaviske naboer i DR1-serien.

Nicolas Bro spiller den succesfulde forretningsmand og kunstelsker Freddie Holst i ”Broen III”. Hans karakter er gift med en svensk kvinde, og der medvirker også adskillige andre svenske skuespillere i den skandinaviske TV-serie.

På trods af en lille sprogforskel, så havde 43-årige Nicolas Bro ikke noget problem med at arbejde sammen med de svenske kollegaer. Det fortalte skuespilleren, da BILLED-BLADET mødte ham på et pressemøde i København i forbindelse med ”Broen III”.

- Jeg har gode svenske venner og har også en svensk ven, som jeg kalder for min bedste ven. Det er skuespilleren Jakob Cedergren. Han taler flydende dansk, så det er nok de færreste, der ved, at han er svensker. Vi har kendt hinanden, siden vi var 15-16 år, fortalte Nicolas Bro.

LÆS MERE: Nicolas Bro glæder sig til at spille kong Arthur

Nicolas Bro er fan af serien

Nicolas Bro havde selv fulgt med i de første to sæsoner af DR1-serien, og han var glad for at få en rolle i den dansk-svenske serie.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

- Det er sjovt at spille overfor svenske skuespillere, for de er på en måde en spejling af en selv. Vi ligner hinanden helt vildt meget, men alligevel kender vi ikke rigtig hinanden, forklarer Nicolas Bro.

Det 10. og sidste afsnit af ”Broen III” bliver vist søndag aften på DR1 kl. 20.00.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden