13. apr. 2022
Af Karina Didriksen

Niels fra Det forsvundne ravkammer: Her har du set ham før

"Det forsvundne ravkammer" på DR1.
"Det forsvundne ravkammer" på DR1.
Foto: Lars Reinholdt/DR
Drengen Niels i DR-serien ”Det forsvundne ravkammer” spilles af Bertil Karlshøj Smith, som er kendt for flere andre roller i film og på tv.

Jagten er gået ind efter den forsvundne skat i DR1-serien ”Det forsvundne ravkammer”, og det er 12-årige Niels, som har fået sine venner med på eventyret.

Niels spilles af Bertil Karlshøj Smith, som i en alder af 14 år allerede har en del erfaring med skuespil.

Se vores tilbud på abonnement her

Måske synes du, at du har set ham før? Det har du helt sikkert, hvis du fulgte med i TV 2-julekalenderen ”Kometernes jul” i december 2021.

Her spillede Bertil Karlshøj Smith nemlig rollen som Elias, der gik på Astro Campen og fik besøg af rumvæsnet Tanja fra Planet 9.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_christian_geisnaes_tv_2_3.jpg
Foto: Christian Geisnæs/TV 2

Familie og venner

Den unge stjerne fra ”Det forsvundne ravkammer” har også været med i andre film og serier, blandt andet ”Julemandens datter 2”, ”Skammerens datter II”, ”Mercur” og ”Friheden”.

Til daglig går Bertil Karlshøj Smith i 7. klasse, og han bor på Frederiksberg med sine forældre og lillebror.

I ”Det forsvundne ravkammer” kommer hans karakter, Niels, på sporet af en forsvunden skat nede i en glemt, tysk bunker fra anden verdenskrig, og sammen med vennerne Tania og Charly, storesøster Nanna og hendes venner Louise og Johannes begiver de sig ind i dybet efter skatten.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0646975bund_0.jpg
Foto: Lars Reinholdt/DR

”Det forsvundne ravkammer” sendes på DR1 hver dag kl. 20.00 i hele påskeugen.

Mere om: