17. aug. 2011
Af af Jan Bergman

Nikolaj Lie Kaas spiller med i Forbrydelsen 3

"Dirch"-aktuelle Nikolaj Lie Kaas er en del af ”Forbrydelsen 3”, som optages i disse dage.

Det blev afsløret ved et uheld på statisten.dk, hvor nysgerrige kunne læse følgende:

"Vi søger en stand-in for Nikolaj Lie Kaas til "Forbrydelsen 3"".

Hemmelighedskræmmeriet omkring serien er enormt, men nu vil producenten af den populære DR-serie, Piv Bernth, gerne bekræfte, at Nikolaj Lie Kaas er med. Det gør hun over for bt.dk.

Tilsyneladende er Nikolaj Lie Kaas' stand-in fundet, men der søges stadig mange statister til serien, som igen har Sofie Gråbøl som Sarah Lund i hovedrollen.

Hvornår danskerne igen kan sætte sig foran skærmen og intenst følge den populære Sarah Lunds mordefterforskning, er endnu ikke kendt, men ifølge bt.dk sker det i løbet af 2012.

Læs mere om: