23. aug. 2020
Af Karina Didriksen

Nina fra Familien Löwander: Sådan er det at spille mor

Hedda Stiernstedt som Nina Löwander.
Hedda Stiernstedt som Nina Löwander.
Foto: DR
Den svenske stjerne Hedda Stiernstedt spiller Nina i DR-serien ”Familien Löwander”, og i tredje sæson er hendes datter, Christina, blevet voksen.

Den svenske stjerne Hedda Stiernstedt spiller rollen som natklubejeren Nina i tredje sæson af DR-serien ”Familien Löwander”.

I den svenske familiekrønike er året 1968, og Nina Löwander er blevet 23 år ældre, end da vi mødte hende for første gang. Dermed er også hendes datter, Christina, blevet ældre og har forvandlet sig fra teenagepige til en ung kvinde.

- Jeg er på Christina nummer fem nu. Jeg har spillet mor til en 2-årig, en 5-årig, en 7-årig, en 13-årig og nu en 23-årig, siger Hedda Stiernstedt til Aftonposten.

Ninas datter bliver spillet af 24-årige Julia Heveus, som kun er otte år yngre end Hedda Stiernstedt.

Nina har det svært som mor

Hedda Stiernstdt har nydt at spille mor i serien.

- Jeg håber, folk forstår, at Nina ikke kan forholde sig til Christina som en normal forælder. Man må ikke tro, at jeg har det svært ved at spille mor til en teenager, for det er Nina, der er ubehagelig som mor, fastslår Hedda Stiernstedt og tilføjer:

- Hun har ingen idé om, hvordan man skal være forælder. Hun har været helt fraværende under Christinas opdragelse og prøver nu at kompensere ved at være hendes ven og forkæle hende. Det er et forhold, der udelukkende er baseret på skyld og skam.

”Familien Löwander” kan ses på DR1 hver søndag kl. 20.00.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0534595.jpg
Foto: DR

Læs mere om: