23. dec. 2012
Af af Jan Bergman

Nu fortæller Jean Michel om sit X Factor-exit

Jean Michel
Jean Michel
Foto: AOP
Jean Michel fortryder ikke sin beslutning. Men han var overrasket over, hvor voldsom en reaktion, den udløste.

Da Jean Michel sidste "X Factor"-sæson pludseligt valgte at trække sig, og dermed tage Nicoline Simone med sig ud af showet, stod TV-seerne undrende tilbage. Hvad skete der egentligt?

Snart er den nye sæson af "X Factor" klar til at rulle over TV-skærmene hjemme i danskerne stuer, og nu åbner den 25-årige sanger op for tankerne omkring det dramatiske exit.

- Jeg vidste godt, der ville være meget fokus på det, men på ingen måder i den grad, som det eskalerede til, siger den 25-årige sanger til dr.dk/xfactor.

Efter fire liveshows valgte den mandlige del af duoen altså at trække stikket, selvom de havde kurs direkte mod finalen, og det har Jean Michel naturligvis reflekteret over.

- Jeg fortryder ikke i den forstand, men kan da til tider ærgre mig rigtigt meget, at jeg og Nicoline-Simone ikke var med til slut, siger han og fortsætter:

- Samtidig går jeg utrolig meget ind for, at man står fast ved ens integritet, og det var det, jeg gjorde. Og jeg er glad for, jeg havde "nosser" til at stå ved mit valg, og det mener jeg, alle skal, fortæller Jean Michel der snart er aktuel i musicalen "Hair", og tilføjer:

- Hvis man ikke kan stå ved det, man laver som entertainer, så er der ikke meget ved det.

Læs mere om: