9. jul. 2013
Af Lisbeth Grube

Nu hitter Grand Prix-Emmelie i Brasilien

Emmelie de Forest
Emmelie de Forest
Foto: Birger Storm
Danske Emmelie de Forest er populær hos de brasilianske radiostationer.

Emmilie de Forest har ikke kun fået hele Europa til at synge med på ”Only Teardrops”. Også på den anden side af Atlanterhavet er den danske Eurovision-vindersang et stort hit, og i Brasilien ligger sangen nummer 2 på radiostationen Antena 1. Det skriver dr.dk.

- Det er en af de største radiostationer her i landet, som sender i storbyer som Sao Paulo, Brasilia og Belo Horizonte, og de har ”Only Teardrops” i konstant rotation. Flere andre stationer spiller også sangen, og Emmelie begynder at få en del omtale i de brasilianske medier, fortæller Eduardo Santos, som er manden bag en brasiliansk fanside for de Forest.

Den danske Grand Prix-vinder har haft et tætpakket internationalt program siden sin sejr - og på søndag er hun igen tilbage i Sverige. Her er hun nemlig hyret til at synge for den svenske kronprinsesse ved Victorias traditionelle fødselsdagskoncert på Borgholm.

Læs mere om: