22. sep. 2017
Af Juliane Olsen

Nu vender Historien om Danmark tilbage

Lars Mikkelsen.
Lars Mikkelsen.
Foto: DR
Lørdag den 23. september klokken 20 viser DR en ny sæson af ”Historien om Danmark” med Lars Mikkelsen som vært.

Lørdag den 23. september starter en ny sæson af den populære historiefortælling ”Historien om Danmark” med Lars Mikkelsen som vært.

Det sker klokken 20 på DR1, hvor seerne ifølge en pressemeddelelse kan glæde sig til at komme tættere på blandt andet de store personligheder.

- Vi har særligt fokus på, hvordan magtfordelingen i Danmark har udviklet sig op igennem tiden, siger programmets producent Dorthe Gad Thuemoes.

Personerne har formet Danmark

Men også centrale begivenheder og almindelige borgeres liv og skæbner de seneste 500 år vil være i fokus.

I anden sæson møder vi således et væld af personer, der på godt og ondt har været med til at forme Danmark.

Sæsonen følger reformationen

I denne sæson optræder således både bønder, borgere, konger, kirkefolk, karismatiske statsministre og kæmpende arbejdere.

Hver og en har sat deres markante aftryk på danmarkshistorien, og sæsonen starter med at følge reformationens udmøntning i det danske samfund.

Det sker gennem renæssancen og kong Christian IV’s regeringstid, hvor videnskab og kultur blomstrer.

Læs mere om: