Ny hverdagsdrama-serie fra DR får premiere i aften

DR's serie "Bankerot" - Martin Buch og Esben Dalgaard

DR's serie "Bankerot" - Martin Buch og Esben Dalgaard

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

I aften får TV-serien ”Bankerot” premiere på DR 1, og her bliver der sat fokus på de skæve eksistenser.

Torsdag, 16. oktober 2014 - af Juliane Olsen

Martin Buch og Esben Dalgaard byder i aften seerne velkomne på DR 1 i skikkelse af to skæve eksistenser ved navn Thomas og Dion, der forsøger at få deres liv på ret kurs ved at åbne en restaurant sammen.

TV-serien ”Bankerot” er ifølge dr.dk et hverdagsdrama om skæve karakterer med mange talenter men manglende evne til at håndtere livet.

For begge af de to hovedkarakterer gælder det, at de har haft et hårdt liv og har oparbejdet stor gæld, og så er udvejen jo oplagt, når man som Thomas og Dion er henholdsvis sommelier og kok.

Kærligheden overvinder alt

De to bliver herefter hvirvlet ind i en række andre hårdt ramte skæbner, der krydser deres vej, og venskab og kærlighed formår til sidst at overvinde de mange genvordigheder.

”Bankerot” får premiere på DR1 i aften klokken 20:30. Læs desuden den store omtale af TV-serien i denne uges udgave af BILLED-BLADET, hvor du kan komme helt tæt på stjernerne fra hverdagsdramaet.

Klik her og læs hvad du også får med i ugens BILLED-BLADET