Ny i London: Kim Bildsøe Lassen har fået sin debut i britisk trafik
Den 53-årige DR-vært Kim Bildsøe Lassen har valgt at kvitte sit værtsjob på TV Avisen til fordel for en korrespondent-stilling i London.
Nu er han landet i den britiske hovedstad, hvor han ser frem til at indtage den nye stilling for sin TV-kanal.
- Har haft så travlt med både arbejde og komme på plads, så det bliver bedre nu, skriver Kim Bildsøe Lassen.
LÆS MERE: Kim Bildsøe nyder sommeren med Divya Das
Trafikken er voldsom
På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses TV-værten ved siden af en bil, som han netop har kørt i den britiske trafik med.
Det er i sagens natur ikke helt så enkelt, fordi man i Storbritannien kører i den ”forkerte side”, som han formulerer det.
Kim Bildsøe Lassen beskriver trafikken som ret voldsom, og derfor er han stolt over at kunne aflevere bilen igen med begge sidespejle i behold.
Kim Bildsøe Lassen er væk i to år
TV-værten takker desuden alle dem, der har spurgt til ham, mens han har været væk fra de sociale medier.
Det er planen, at Kim Bildsøe Lassen skal være væk fra sit tidligere job på TV Avisen i to år for at dække briternes vej ud af EU.
Stillingen er nyoprettet, og det er meningen, at Kim Bildsøe Lassen skal vende tilbage til sin værtspind efterfølgende.