
Læs også
Rasmus Tantholdt overrasker: Erstatter ekskonen på populært tv-show

I mere end 20 år har Line Gertsen været ansat på DR, og de seneste år har hun både arbejdet som undersøgende korrespondent og vært på TV Avisen.
Men nu lakker tiden på DR mod enden.
For 52-årige Line Gertsen har nemlig takket ja til et nyt job hos Zetland.
Det afslører mediet i en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at hun er blevet ansat som undersøgende journalist.
Til Ekstra Bladet fortæller Line Gertsen, at det er vemodigt at skulle forlade DR efter så mange år.
- Jeg kommer til at knibe en tåre, og jeg vil føle ydmyghed over at have fået lov til at være en del af DR, siger hun.
Hun tiltræder stillingen hos Zetland i begyndelsen af 2026.
