31. maj. 2013
Af Casper Nielsen

Nyt job til Mads Steffensen

mads steffensen
Mads Steffensen
Foto: AOP
DRs Mads Steffensen bliver quiz-vært

Mads Steffensen har fået ny job.

Han skal stå i spidsen for DR1´s nye store underholdningsquiz "Kongerigets klogeste", der begynder optagelserne i DR-byens store "X Factor"-studie i dag, skriver BT

"Kongerigets klogeste" er en TV-ide, der er hentet fra BBC og Tyskland, hvor det har været en stor succes.

Quizzen går ud på at teste en række kloge, men meget forskellige hoveder, der udsættes for svære og spændende opgaver med ord, tal, billeder, dans og musik.

Man skal bruge både krop, evner og viden til at forsøge at løse dem. Vinderen er den klogeste dansker i kongeriget.

Quizzen skal ifølge underholdnings-redaktør Jan Lagerman Lundme sendes senere på året – dog ikke som DR's modtræk til TV2´s "Vild med dans" fredag aften.

Det vindue får "X Factor"-dommer Thomas Blachman.

Han er i gang med at udvikle et nyt musikalsk talentshow til DR med titlen "Mentor2", der skal dyste med TV2's dansemus fredag aften i bedste sendetid.

Læs mere om: