Odds: De bliver dommere i X Factor 2016

Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn

Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
DR har lovet, at der kommer endnu en sæson af ”X Factor”, og allerede nu går gisningerne på, hvem der kommer til at sidde i dommerstolene.

Ikke mere end lige har sejrsrusen lagt sig efter fredagens ”X Factor”-finale, før gisningerne nu går på, hvem der kommer til at indtage dommerpladserne i den næste sæson.

Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn har nu i to sæsoner udgjort dommerpanelet som en velfungerende trio, men Lina Rafn har allerede sået tvivl om, hvorvidt hun tager en runde mere.

- Vi tror, at trioen Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman fortsætter i ”X Factor” i næste sæson. DR har fundet en virkelig velfungerende trio, som er utroligt gode til at tegne underholdningsshowet, siger content manager hos Danske Spil, Hans-Henrik Busk Stie, i en pressemeddelelse.

DR vil bevare dommertrioen

Hos Danske Spil mener man derfor, at TV-kanalen vil gå ret langt for at holde sammen på de tre dommere som et hold.

Derfor får Thomas Blachman odds 1,10, mens Remee spilles til odds 1,15, og Lina Rafn til 1,75 som dommere i ”X Factor” 2016.

LÆS MERE: Citybois giver deres første store koncert.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden