12. sep. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Otto fra Gift ved første blik hårdt ramt efter kritik: Måtte til lægen og bede om hjælp

Otto fra "Gift ved første blik".
Otto fra "Gift ved første blik".
Foto: Brian Lichtenstein/Snowman Production
Da de negative kommentarer strømmede ind, vækkede det en usikkerhed hos Otto fra "Gift ved første blik".

I fire uger har danskerne kunnet følge med på sidelinjen, når Otto Olrik bliver gift i programmet ”Gift ved første blik” med sin udkårne Amalie.

Her bliver seerne inviteret med på den romantiske rejse som det nygifte par er på.

Abonnement på BILLED-BLADET

Og for Otto har det været svært at håndtere den kritik og de negative kommentarer, det har medført at medvirke i programmet.

Han er for eksempel blevet sammenlignet med et barn, blevet beordret hjælp og fået at vide, at han er for meget.

– Jeg sov bogstaveligt talt ikke i to uger. Jeg gik til læge og fik mere melatonin - (søvnhormon, red.), men vidste, at jeg måtte arbejde med mig selv, fortæller Otto til DR.

Selvom han ikke plejer at gå op i, hvad andre mener om ham, ramte nogle af kommentarerne alligevel en usikkerhed hos ham, og det var ikke rart at være i.

Derfor bad han om hjælp hos sin læge og hos programmets psykolog, Trine Hjort Bønnerup.

Han har ikke villet tage bladet for munden før nu, da han føler, at kritikken har lagt sig lidt, jo mere seerne lærer ham et kende.

Han håber, at folk vil være mere rummelige og mindre fordømmende over for andre.

Du kan se ”Gift ved første blik” hver torsdag klokken 20.00 på DR eller DRTV.

Mere om: