5. apr. 2017
Af Luise Marie Bekker

Pernille og Allan fra Gift ved første blik: Det har vi lært om kærligheden

Pernille og Allan fra Gift ved første blik.
Pernille og Allan fra Gift ved første blik.
Foto: DR
Det eventyrlystne par Pernille og Allan fandt ikke kærlighedsmelodien, men i stedet et dejligt venskab.

Det endte ikke med at være den store kærlighedshistorie for Pernille og Allan i "Gift ved første blik". Men de fik hinanden som venner.

I ugerne op til det sidste afsnit var de to på ferie sammen i Thailand, og inden de skulle på dykkertur, skrev de til BILLED-BLADET i en mail, hvad de har fået ud af at være med i programmet.

Allan er klar til kærligheden

- Det har været en øjenåbner at være sammen med et menneske, jeg ikke kender under de forhold, som eksperimentet tillader og at skulle finde fælles fodslag fra dag ét. Jeg har fundet ud af hvor privat et menneske jeg er, og hvor meget det betyder for mig at holde fast i mig selv. Der har været mange velmenende ønsker fra eksperterne om, at vi alle gerne skulle lykkes. Her har jeg lært hvor vigtigt det er at stå ved mig selv og ham, jeg er. Det er vigtigt, at ham jeg ser i spejlet, når jeg børster tænder, er ham, der skal være glad, skriver Allan til BILLED-BLADET og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Pernille og Allan: Derfor flyttede vi ikke sammen

- Jeg er klar til kærligheden, og selvom den kommende tid kommer til at byde på lidt faglige eventyr og udfordringer, er jeg fortrøstningsfuld om at, jeg nok skal finde hende, jeg ikke kan være foruden. Der er jo en til os alle, siger de kloge mennesker.

Pernilles dates skal have en chance

Også Pernille har lært enormt meget af at være med i "Gift ved første blik".

- Bedst af alt har jeg fået en kanon god ven i Allan - sådan en som ham hænger ikke på træerne, skriver Pernille efterfulgt af en smiley.

- Jeg har lært at fremtidige dates skal have en reel chance, før jeg kan sige, om de eventuelt kunne være en kommende kæreste eller ej. Jeg har været god til at afskrive fyre, som jeg faktisk fandt lidt interessante, men som måske havde en lille ting, jeg syntes fyldte for meget. Jeg blev lullet med ind i den til tider overfladiske datingkultur, hvilket jeg slet ikke ønskede.

LÆS OGSÅ: Gift ved første blik: Så mange par er stadig sammen

- Så skal jeg give noget mere los og give noget mere af Pernille. Mon han så ikke findes derude et sted?

Læs mere om Allan og Pernille og de tre andre par i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag 6. april.

Læs mere om: