8. okt. 2009
Af af Helle Skram de Friis og Louise Møller

Pernille Rosendahl er X Factor-afløser for Lina Rafn

Pernille Rosendahl
Pernille Rosendahl
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kvinden, der skal overtage Lina Rafns dommer-stol i X Factor, bliver sangerinden Pernille Rosendahl.

Dommer-trioen til en ny omgang X Factor er nu på plads. I stedet for Thomas Blachmann har Carsten 'Soulshock' Schack meldt sig klar. Remee fortsætter, og som det kvindelige input bliver den tredje dommer, sangerinden Pernille Rosendahl.

Thomas Blachmann har for længst gjort det klart, at han ikke ville være på dommerpladsen i 2010, og Lina Rafn har også takket nej på grund af sin graviditet. Der er altså kun Remee tilbage af den originale dommerpanel, når nye sangtalenter skal findes i starten af det nye år.

Pernille Rosendahl fik sit gennembrud som forsanger i Swan Lee, men efter bandets opløsning i 2007, har Pernille været frontfigur i The Storm.

Musikproduceren Carsten 'Soulshock' Schack er bosat i USA og har arbejdet med navne som Sting, Kelly, Mary J. Blige og Tony Braxton.

Om nogle af de to X Factor-debutanter har meningernes mod som Blachmann eller let til tårer som Lina Rafn vil vise sig. Men det er i hvert fald et dommerpanel med erfaring og ambitioner.

Læs mere om: