14. jul. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Peter Mygind jubler: Reagerer på dejlig nyhed

Peter Mygind. 
Peter Mygind.
Foto: Lars H. Laursen, Indsat foto: Lars Vestergaard, DR
Skuespilleren Peter Mygind glæder sig over gensynet med rolle, han elskede at spille for 23 år siden.

Det er 23 år siden, at skuespilleren Peter Mygind spillede rollen som Nikolaj Bergstrøm i hitserien ”Nikolaj og Julie”.

Nu vender serien atter tilbage på skærmen i bedste sendetid, og det er noget, som glæder den 61-årige skuespiller.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

– At spille "Nikolaj og Julie" var noget, jeg virkelig elskede, slår han fast på sin Instagram-story.

Peter Mygind spiller den karismatiske tekstforfatter Nikolaj Bergstrøm i serien, der forelsker sig hovedkulds i advokaten Julie Krogh Andersen. Her følger man det eksplosive kærlighedsdrama, der udspiller sig i deres parforhold.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-14/6520974.jpg
Peter Mygind og Sofie Gråbøl i "Nikolaj og Julie".
Foto: Lars Vestergaard, DR

For Peter Mygind var det en hovedrolle, som for alvor kickstartede hans karriere, og som han i dag ser tilbage på med stor begejstring og taknemmelighed.

– Rollen havde så mange lag, og det gjorde den spændende, udfordrende og givende at være i hver eneste dag.

– Jeg havde de skønneste medspillere og et fantastisk hold bag kameraet. Det var en oplevelse, jeg ser tilbage på med stor glæde, fortæller skuespilleren.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-14/6771356.jpg
Sofie Stougaard, Therese Glahn, Dejan Cukic, Peter Mygind, Sofie Gråbøl og Jesper Asholt, som spiller med i serien "Nikolaj og Julie" fra 2002.
Foto: Lars Vestergaard, DR

Peter Mygind har lige siden haft gang i karrieren. Han har blandt andet medvirket i serierne ”Anna Pihl”, "Forbrydelsen", ”Borgen”, ”Riget” og ”Sommerdahl”, og så har han haft roller i filmene ”Flammen og Citronen” og ”Min søsters børn”.

Peter Mygind kan ses i "Nikolaj og Julie", som sendes hver dag de næste fire uger på DR 2 klokken 18.00. Serien kan også ses på DRTV.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-14/6535177.jpg
Peter Mygind og Sofie Gråbøl i "Nikolaj og Julie".
Foto: Lars Vestergaard, DR

Mere om: